Udskriv denne side







Øfærd er et litteraturformidlingsoplæg, som lægger vægt på læseforståelsesstrategier og læselyst.

Øfærd går i korte træk ud på, at en klasse læser den samme skønlitterære bog, samtidig med at de ”rejser fra ø til ø” og løser opgaver. Det er en helhedsmetode samtidig med, at det indeholder megen variation. Øfærd er enkelt at gå til og motiverende for børnene.

Et af målene med Øfærd er, at eleverne udvikler bevidsthed og selvstændighed i forhold til egen læsning og læring. Øfærd har også som mål at styrke læsekompetencen og forbedre læseteknikken gennem konsekvent arbejde med læseforståelsesstrategier.

Øfærd er udarbejdet til 3. – 6. klasse til følgende bøger:

3. klasse:         “Jeg er Frede” af Hanne Kvist
3. – 4. klasse:  “Gummi-Tarzan” af Ole Lund Kirkegaard
4. – 5. klasse:  “Kaskelotternes sang” af Bent Haller
4. – 5. klasse:  “Krageungen” af Bodil Bredsdorff
4. – 5. klasse:  “Troldtinden” af Ida Jessen
4. – 6. klasse:  “Ronja Røverdatter” af Astrid Lindgren
5. – 6. klasse:  “Skammerens datter” af Lene Kaaberbøl
5. – 6. klasse:  “Drengen med sølvhjelmen” af Hanne Kvist

Øfærd dækker mange punkter i ”Fælles Mål”.

Læseforståelsesstrategier
En stor del af øerne i Øfærd er inspirerede af måden at arbejde på i Liv Engen og Carol M. Santas bog ”Lære å lære”. Denne bog omhandler projektet CRISS -CReating Independence through Student-owned Strategies. Disse strategier medvirker til, at eleverne udvikler sig til bevidste og selvstændige læsere.
Selve grundlaget for udviklingen af CRISS-PROJEKTET er følgende nøgleprincipper fra forskning omkring kognitiv og social læring:

  • Baggrundskundskaber er vigtige for læseforståelsen.
  • Gode læsere prøver aktivt at finde mening i det, de læser.
  • Eleverne har brug for anledninger til at snakke med hinanden om, hvad de lærer.
  • Gode læsere er metakognitive. De er målrettede, og de ved hvordan, man skal angribe teksterne for at få mening ud af dem.
  • Eleverne har brug for anledninger til at skrive om, hvad de lærer.
  • Gode læsere og skrivere har en intuitiv forståelse af forfatterens håndværk.
  • Gode læsere kan organisere oplysninger på mange måder for at lære.
  • Eleverne lærer at tænke strategisk, når lærerne lærer dem disse processer direkte ved at forklare og modellere.
  • Eleverne lærer at forstå ved at udføre mange forskellige tankekrævende aktiviteter inden for et emne.

Øfærd indeholder på nuværende tidspunkt 13 forskellige læseforståelsesstrategiøer blandt andet Personkortøen, Ordforklaringsøen og Miljøøen.

Miljø

Metakognition
Metakognition defineres som evnen til at reflektere over egne tanker og danne sig en forestilling om, hvordan man skal gribe en opgave an.
Det anbefales, at de læseforståelsesstrategier, eleverne lærer via Øfærd, føres videre i den daglige undervisning, så de kan være redskaber, eleverne kan vælge mellem, når en opgave stilles. Det er derfor vigtigt, at læreren bruger strategierne i andre sammenhænge ved at forklare og modellere. Læseforståelsesstrategierne kan med fordel bruges i fag, hvor eleven skal tilegne sig eller skrive en tekst. Altså i mange andre fag foruden dansk. Efterhånden som eleven bliver mere sikker i brugen af strategierne, vil denne selvstændigt kunne vælge mellem disse i arbejdet fremover.

Variation
Øerne/opgaverne varierer meget og indeholder foruden læseforståelsestrategiøerne også grammatiske og praktisk/musiske øer. Til hver bog er der mellem 40 og 54 øer/opgaver, som læreren kan vælge mellem. Øerne er lavet i tre sværhedsgrader, sådan at arbejdet med øerne kan tilpasses elevens faglige niveau.
Flere af øerne lægger vægt på at stimulere sproget og udvide elevernes ordforråd. En af disse øer er Ordforklaringsøen, hvor vanskelige ord fra bogen indsættes i en ordforklaringspyramide og gennem arbejdet med denne, tilegner eleven sig det nye ord. Også gennem ”Dagens litterære samtale” ligger en stimulering af sproget.

miljø flere plakater

Tilrettelæggelse af Øfærd
Det første, læreren gør med sin klasse, er at lave Øfærdplakaten samt de andre plakater, som læreren har valgt til forløbet. Det er plakater, hvor elevernes færdige produkter hænges op, efterhånden som de bliver godkendte. Denne fremstilling af plakater gør, at eleverne allerede tidligt i forløbet får et ejerforhold til Øfærd.

Det anbefales, at man arbejder med Øfærd to lektioner hver dag i et 4-5 ugers forløb, men det lader sig også gøre med to lektioner et færre antal dage om ugen. Dog skal det være to sammenhængende timer for at nå både den lærerstyrede og den elevstyrede del.

Den lærerstyrede del:
Læsestolen:
3 – 4 børn læser højt fra dagens læselektie.

Den litterære samtale:
Læreren læser næste kapitel højt for eleverne.
Der dykkes ned i dagens læselektie gennem en lærerstyret samtale. Til langt de fleste bøger er der fremstillet spørgsmål til litterær samtale.

20 minutters stillelæsning:
Her læser børnene dagens kapitel. En stille stund hvor de hygger sig og nyder historien. Svage læsere kan bruge lydbog, eller læreren læser højt igen.

Den elevstyrede del:
Selve øfærden:
Eleverne rejser efter eget valg fra ø til ø/fra opgave til opgave. Øerne, som læreren har kopieret på ark fx i forskellige farver, ligger på et bord under plakaterne. Alle opgaver bliver efterhånden repræsenteret med en ø, som limes ind på Øfærdplakaten.
Når en ø/opgave er færdig, lægges den i ”Indbakke” – æsken. Læreren retter løbende øerne, og de lægges enten i ”Godkendt” – æsken eller ”Ikke godkendt” – æsken. Når en ø er godkendt, krydser eleven den af på Afkrydsningsplakaten.

Vi ønsker jer god rejse ind i disse bøgers fantastiske univers!

1_Jeg er Frede 2_Gummi-Tarzan 3_Kaskelotternes sang 4_Krageungen 5_Troldtinden 6_Ronja Røverdatter 7_Drengen med sølvhjelmen 8_Skammerens datter