Udskriv denne side







Fra børnehaveklassen og til 3. klasse har man primært fokus på afkodningsstrategier, og fra 4. klasse og videre i skoleforløbet ligger fokus på forståelsen. Flere læseforskere mener, at forståelsen skal vægtes mere i indskolingen. Desuden skal man ikke se bort fra, at det stadig er nødvendigt at træne afkodning på mellemtrinnet.

Pelle Pamfilius-materialet, Øfærd og Læsepaletten 1 og 2 har stor fokus på brug af de læsestrategier, som træner forståelsen.

Der arbejdes blandt andet med:

  • Førlæsningsstrategien
  • Personstrategien – der er fokus på personer i fortællingen
  • Miljøstrategi – der er fokus på miljøet/steder i fortællingen
  • Nøgleordsstrategi – der arbejdes med at finde ord, som kan låse hjernen op, så man kan huske, det man har læst.
  • Handlingsstrategi – der er fokus på det der sker i fortællingen
  • Ordforklaringsstrategi – der lægges vægt på at lære nye ord
  • Sammenligningsstrategi – man får bedre overblik over forskellige ting ved hjælp af sammenligning
  • Overskriftsstrategi – man kan ikke give en tekst en overskrift, hvis man ikke har forstået indholdet – det trænes jer
  • Spørgsmålsstrategi – i den litterære samtale stilles spørgsmål, der kan findes svar på direkte i teksten, men også spørgsmål, hvis svar findes mellem linjerne.
  • Brostrategien – eleverne lærer, at en fortælling har en begyndelse, en midte med handling og en afslutning
  • Tankekortstrategien – her trænes det at tømme hjernen for ideer til forskellige emner eller bruge strategien til at få overblik over bestemte oplysninger i f.eks. fagtekst

 
Først og fremmest er det vigtigt at hente elevernes baggrundsviden frem før læsning.

Gennem systematisk arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier vil eleverne udvikle evnen til at gå i dybden med en tekst og blive i stand til at se nye aspekter i den. Det giver en bedre forståelse hos læseren, som vil bidrage til større læseglæde. Dette kan igen øge motivationen for læsning.

Læseforståelsesstrategier kan deles ind i forskellige typer, hvor en af typerne er organiseringsstrategier. Forskning viser, at organiseret viden lagres lettere i langtidshukommelsen end ikke organiseret viden (Gerd Fredheim, At læse for at lære, Gyldendal, 1. udgave, 2006), hvilket givet klart belæg for at arbejde konsekvent med læseforståelsesstrategier, da vi ønsker, at eleverne skal huske det, de undervises i. Jeg må her pointere nødvendigheden af at arbejde konsekvent med læseforståelsesstrategier i hverdagen gennem hele skoleforløbet efter endte forløb med diverse materialer.