Udskriv denne side







Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventyr er et materiale til begynderundervisning i 1. og 2. klasse med fokus på læseforståelsesstrategier.

Forsidefarveudenkant

Kap_1

Kap_3

Materialet er differentieret på en sådan måde, at alle i klassen kan deltage på lige fod. Det gælder alle dele af materialet, både afkodningsdelen i elevteksterne og forståelsesdelen i spørgsmålene til den litterære samtale til romanen samt diverse skriveopgaver. Det betyder, at både den fagligt svage afkoder eller den fagligt stærke afkoder bliver mødt med udfordringer, der tager udgangspunkt i den fælles fortælling, og som passer til dennes niveau. Det samme gælder den fagligt svage og den fagligt stærke forståelseslæser. Den fagligt svage afkoder behøver ikke også at være en faglig svag forståelseslæser. Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventyr tilgodeser begge læsere. Følgende dele findes i materialet:

  • Pelle Pamfilius og Molly Morgenfrues store eventyr: en fortælling på 20 kapitler til fælles oplæsning for klassen.
  • En lærervejledning med kopiark samt arbejdsark, som blandt andet indeholder:
    • Oplæg til førlæsningssamtale med fokus på øget ordforråd
    • Oplæg til ugens lyd/bogstav
    • Differentierede spørgsmål til litterær samtale
    • Læseforståelsesstrategiopgaver
    • Skriveopgaver
    • Lytteopgaver
    • Diktatord
    • Oplæg til skrivning af ugens bogstav
  • Differentierede læsetekster i 6 niveauer + lærerens tekst 7. Læseteksterne tager udgangspunkt i den fælles historie og det enkelte kapitel, så alle følger med på lige fod.
  • Alfeopgaver i op til 6 niveauer, som træner afkodning, forståelseslæsning, skrivning, opbygger ordforråd m.m.
  • Eventyret som skuespil.
  • 4 sange med noder indspillet i 3 versioner.
  • 20 førlæsningsillustrationer.
  • 3 differentierede læseprøver efter norsk model.