Den første bogstavindlæring
Eventyret inddrager eleverne,
så rejsen med Bo og Di bliver en del af deres verden
Opdagende skrivning
Skrivning i skrivehus
Bo og Di på jagt efter lydene har fokus på den første bogstavindlæring. Når børn begynder i 0. klasse, har de fleste et stort ønske om at lære at læse. Det samme ønske ligger til grund for den rejse, som figurerne Bo og Di begiver sig ud på i dette materiale. Bo og Di vil gerne lære at tale, så de drager ud i verden for at finde lydene. På rejsen møder de dyr og ting, som har brug for deres hjælp. Som tak for hjælpen får de dyrets eller tingens lyd på deres forbogstav.
Undervejs begynder Bo og Di stille og roligt at kunne sætte lydene sammen. På den måde går Bo og Dis ønske om at kunne tale hånd i hånd med elevernes ønske om at lære at læse. Det giver en mulighed for indlevelse og identificering med Bo og Di, hvilket kan øge elevernes motivation og følelsen af at høre til i processen med noget så vigtigt som at tilegne sig bogstavernes lyde og lære at læse.
Dyrene og tingene er de samme, som findes på lydbilledebogstaverne i Mit første læsesæt. På den måde hænger Bo og Di på jagt efter lydene sammen med Læs og forstå 100 og Mit første læsesæt.
Eventyret er i 14 dele. Eventyret læses højt, og undervejs stilles undrende spørgsmål til, hvad det mon kan være, Bo og Di møder på deres vej. Der er altså spor i teksten, så eleverne øver det at danne inferens.
Der stilles også spørgsmål til betydningen af ord, så der løbende er fokus på at øge børnene ordforråd.
Materialet indeholder 114 opgaver, som alle hænger sammen med de 14 dele i eventyret. De 114 opgaver er fordelt mellem følgende områder:
- Træning af finmotorik gennem farvelægning og skrivning af bogstaver.
- Skrivning af bogstaver i fri hånd.
- Skrivning af bogstaver i skrivehuset.
- Opdagende skrivning 1 og 2
- Gentaget stavning
- Læsning af non-ord (volapykord) og skrivning af ord og bogstaver
- Tre forskellige spil: Slangespil, Ballonspil, Vendespil
- Bogstavuro
Lydbilledebogstaverne findes i A4 størrelse til at hænge op i klassen. Disse ligger i Google Drev.
Der findes et bogstavark, hvorpå man kan se skriveretningen ved hjælp af pile.
Efter læsning af eventyret fejrer klassen afslutningen på rejsen, hvor de har mødt alle bogstaverne og deres lyde, med en Bogstavfest.
Efterfølgende fortsætter rejsen til Mosaikøen og Volapykby, hvor eleverne videre øver skrivning og læsning.
I materialet findes også en meget systematisk program, som kan anvendes i 1. klasse med de elever, som endnu har svært ved bogstaverne. Der findes både en skoledel og en hjemmedel.