Beskrivelse
Læs 20, 40, 60
Læse- og opgavebog i ét – som kopieringsmateriale til klasser og elever år efter år.
Eleven opøver færdighed i at danne inferens samt automatisering gennem læsning af og arbejde med 100 tekster. Hver tekst læses 4 gange.
De første 60 tekster har til hensigt at styrke elevens læseforståelse gennem viden om og træning i at danne inferens = læse mellem linjerne. Eleven skal altså blive bevidst om, hvordan man drager slutninger ud over de oplysninger, der er udtrykt direkte i teksten, så vi får aktive læsere.
De sidste 40 tekster tager fat i arbejdet med afkodning, hvor der bygges bro mellem læsning, opmærksomhed på grammatiske former og skrivning.
Til sidst får eleven et diplom som Inferens-mester.
I begyndelsen af bogen er en vejledning til den voksne.
Denne bog er et bud på, hvordan man kan arbejde målrettet med at danne inferens.
Velegnet til brug i læsestund samt den øvrige danskundervisning i 3. – 4. klasse.